Kategorier
BIF Fodbold

DBU fodboldskole 2020 er skudt i gang i Brenderup

DBU Fodboldskole 2020 er fløjtet i gang på banerne ved Brenderup Aktivitetscenter

Sol, sommer, lidt blæst og FODBOLD. En rigtig god start for den udsolgte fodboldskole som arrangeres af BIF i samarbejde med DBU.

Fem trænere og lige så mange trænerassistenter sørger i år for at lære de 80 deltagere teknik og taktik i løbet af ugen.
Der trænes varieret med udgangspunkt i DBUs nye uddannelse for børne- og ungdomstrænere. Så selvom fodboldskolen ser lidt anderledes ud i år pga. Covid-19, venter der gode oplevelser i løbet af ugen.

I 2019 var hele 24.000 børn og unge på DBU fodboldskole, og 3.000 trænere/ trænerassistenter brugte en uge af deres ferie på at skabe gode øjeblikke.

Kategorier
BIF Fodbold

Tid til betaling af reduceret fodbold-kontingent i BIF

Der er nu igen åbnet op for betaling af forårets fodboldkontingent via BIF’s hjemmeside. Gå ind under menuen fodbold, find dit hold og klik tilmeld/betal. Der opkræves et reduceret kontingent. De, som allerede inden Corona-krisen, nåede at indbetale fuldt kontingent, vil modtage refusion jf. de gældende priser.