Brenderup IF følger praksis for brug af billeder som det hér er opstillet af DGI.
På BIF’s hjemmeside og Facebook vil kun forekomme almindelige, harmløse billeder til hvilke der ikke kræves samtykke af de afbillede personer.
Eksempler på billeder hvor der som udgangspunkt ikke kræves samtykke er:
- Billeder af de aktive under et løb, en gymnastikopvisning eller en fodboldkamp
- Billeder af tilskuere
- Holdbilleder
- Billeder af bestyrelsesmedlemmer og trænere
Den, der vil offentliggøre billedet, skal foretage en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, og ud fra denne vurdering afgøre, om billedet kan bruges ud fra interesseafvejningsreglen, eller om det kræver samtykke eller aftale.