Kategorier
BIF Gymnastik

Kænguruerne mangler trænere – hjælp os

🎶Stop den lille kænguru..🎵
Eet af gymnastikafdelingens dejligste hold er kænguruerne. Børn mellem 1-3 år i følgeskab med deres forældre mødes til leg og bevægelse een gang om ugen. Og det tilbud vil vi så gerne kunne blive ved med at have.

Men vi kan se, at vi efter sommerferien kommer til at mangle trænere. Vi leder derfor efter DIG 👀 som har lyst til at bruge tid med glade børn og forældre.
Der er INGEN krav til gennemførte træneruddannelser, en fortid som elitegymnast eller lignende. Forældre, bedsteforældre, ung hjemvendt fra efterskole eller under uddannelse; alle kan have værdi for os!
Vigtigst er en glæde for bevægelse, som du har lyst til at give videre til børn.

Vi tager os godt af dig som ny træner. Der vil være mulighed for div. trænerkurser, hvis du har lyst til at opstarte/udvikle dine træner-kompetencer.
I løbet af foråret vil der være mulighed for at følge det nuværende trænerteam, Jeanette og Lissa.
Og vi kan love dig, at børnene bliver glade for dig 😊

Send en mail til formand for gymnastikafdelingen Søren Hohwü, BrenderupIF.gymnastik@gmail.com, eller skriv sms til Søren tlf. 2327 2527 hvis du vil være med i fællesskabet.

Kategorier
BIF Fodbold

DBU Fodboldskole 2022

Så er der mulighed for at få en rigtig god julegave på plads
Årets fodboldskole i BIF er nu planlagt – og billetsalget startet.

Læs mere hér

Kategorier
BIF Fodbold

Hjælp fundet

Og så kan vi bare være så heldige! BIF fodbold rakte ud efter hjælp til et stort hold U10/U11 som manglede ekstra træner-kræfter. Og fik hjælp 😊🌞.

U10/U11 EGB-samarbejdet har nu fået træner-forstærkning fra Michael Thomsen med erfaring fra Ejby. Træner-teamet er nu foruden Michael; Mathias G. og Laura P., samt Regina som er støttetræner.
Tak til jer alle for indsatsen!

Ny træner i U10/U11 fodbold: Michael Thomsen


Fodboldafdelingen søger trænere til U10/U11 ⚽⚽⚽

Vi har heldigvis så mange glade spillere i BIF, at vi godt kan bruge nogle flere trænere.

Der er INGEN krav til gennemførte træneruddannelser, en fortid i Superligaen el. tilsvarende. Forældre, bedsteforældre, ung hjemvendt fra efterskole eller under uddannelse; alle kan have værdi for os!
Vigtigst er en glæde for fodbold, som du har lyst til at give videre til børn.
Ej heller er der krav til, at man binder sig til træning to x ugen. Een træning om ugen kan bestemt også være en god hjælp.
En træning består af fysisk træning, fodboldøvelser og spiltræning, og vi kan bruge hjælp til alle elementer.

I vinterhalvåret træner vi mandage udendørs og fredage indendørs kl. 17-1830 og er ude til kampe hver 2.-3.weekend.

Vi tager os godt af dig som ny træner. Der er god forældreopbakning, og der kan være mulighed for div. trænerkurser, hvis du har lyst til at udvikle dine træner-kompetencer.
Du vil ikke komme til at stå alene med træningen. 
Og vi kan love dig, at børnene bliver glade for dig 😊

Send en mail brenderupif.fodbold@gmail.com eller sms 30913533 til Regina Pedersen, hvis du vil med i fællesskabet.
Kategorier
BIF

Sponsoraftale OK

Sponsoraftale med OK er genforhandlet, så du kan støtte FDF og Brenderup IF, hver gang du tanker.

Du støtter vores forening med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med OK-appen. Når nye kunder har tanket 500 liter indenfor et år, får vores forening en ekstra bonus på 200 kr.

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play.

Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte FDF og Brenderup IF nu. Og så sørger de for at ændre det.

Kategorier
BIF

Oktoberfest 2021

Sidste chance for at købe billetter til årets absolut bedste event i Brenderup er fredag d. 24/9!

Fredag kl. 16.00 – 18.00 vil Heidi, Hansi og Fritze alias Charlotte, Mads og Arne stå i DagliBrugsen iført lederhosen und drindl. Ved køb af billet deltager du i en konkurrence med gevinst sponsoreret af Claus fra DagliBrugsen.

Og hvis vi er heldige, kan der måske smages en tår Weiβbier eller Pils.

Sehen wir uns Freitag??

Kategorier
BIF Vores sponsorer

Tak-for-hjælpen-fest 2021

Så har BIF atter fejret “hverdagens helte” blandt egne rækker. Nemlig alle de frivillige som uge efter uge bidrager til et godt foreningsliv i Brenderup. Tak for jer 🙏🏼
Alle vores frivillige blev fejret ved en hyggelig sammenkomst i Forsamlingshuset med bidrag til mad og drikke fra DagliBrugsen Brenderup, og med fine trøjer sponsoreret af Brenderup og Omegns Erhvervsforening. Tak for jeres bidrag!

Tak til vores sponsorer!!
Kategorier
Badminton BIF

Ikke al badmintontræning flyttes til Dubai

HUSK at vi også træner badminton i BIF 🏸👟👕. Børne og ungdomshold trænes af Søren. Og fra i dag er det muligt for voksne at booke baner i aktivitetscenteret.
Kom glad – der er stadig ledige pladser og baner 😊

Kategorier
BIF

Så er sæsonen igang

Fodbold og håndbold er allerede i gang med efterårssæsonen i BIF. I løbet af de næste 2-3 uger følger øvrige afdelinger med.
Få det fulde overblik over aktiviteter hér:

Vel mødt til en god sæson i BIF

Kategorier
BIF

En ny sæson starter

OL er slut, og det er nu tid til at fokusere på egen fysisk træning og aktivitet. Alle vores afdelinger har nu slået deres kommende aktiviteter op. Find dem under menu-linjen.

Alle de frivillige ønsker alle en god sæson 😊

Kategorier
BIF Fodbold

Fodbold igen igen..

Fodboldskolen for 80 børn og unge er vel overstået i BIF.. Og rød-hvide billeder kan vi ikke få nok af lige for tiden 😊, så her er skønne billeder fra fodboldskolen.