“Frivillighed er at gøre noget for andre, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt i et aktivt fællesskab” DGI 2024
Frivillighed giver mulighed for at udvikle sig personligt sammen med andre, at have indflydelse og at udvikle en attraktiv idrætsforening i et lokalsamfund.
Aktive fællesskaber i frivillige foreninger gør os stærkere som mennesker og øger vores mentale sundhed.
I bestyrelsen i BIF bakker vi 100% op pm DGI’s mærkesag Frivillig for fremtiden, hvor indsatsområderne bl.a. er:
🤸🏼♀️Bidrage til, at foreninger tiltrækker flere frivillige
🏓Give frivillige mere status
⚽Tydeliggøre værdien af frivillighed
Vi har i 2024 udviklet Politik for anerkendelse af frivillige i Brenderup Idrætsforening hvori vi beskriver de anerkendelser og goder der tildeles nye og eksisterende frivillige i BIF.
Dette på baggrund af et behov for gennemsigtighed og fairness på tværs af afdelinger, samt et fokus på udvikling af idrætstilbuddene og uddannelse af trænere, nye som eksisterende.
