I BIF har vi to muligheder for at støtte op om idræt for alle:
- Fritidspas (0-17 år)
- Foreningsliv for alle (børn og voksne)
Uanset hvilken mulighed man ønsker at ansøge, tages kontakt til formand Lisbeth Hvenegaard på brenderupidraetsforening@gmail.com. Evt. kan holdets frivillige være med til at oprette kontakt.
Fritidspas
I Middelfart er det muligt for en forening at ansøge om Fritidspas såfremt barnet eller den unge vurderes at falde ind under kriterierne.
Link: Fritidspas (middelfart.dk)
Fritidspasset gives til børn og unge:
- I alderen 0-17 år – der er mulighed for, at Fritidsrådet kan dispensere for alder,
- som af økonomiske årsager er forhindret i at deltage i fritidsaktiviteter,
- hvis fritidsaktiviteten gør, at barnet eller den unge kan styrke sine sociale relationer og kompetencer,
- og som ikke i forvejen deltager i en fritidsaktivitet.
Formålet med støtten er, at:
- Sikre barnet eller den unge et liv på lige vilkår med jævnaldrende.
- Styrke barnets eller den unges tilknytning til lokalmiljøet.
- Skabe mulighed for gode og sunde relationer og venskaber.
Foreningsliv for alle
Link: DGI støttepulje
Børn af vanskeligt stillede forældre og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er vigtigt for, at de kan deltage.
Voksne flygtninge og asylansøgere, hvor få midler sætter sine begrænsninger.