Sol, sommer, lidt blæst og FODBOLD. En rigtig god start for den udsolgte fodboldskole som arrangeres af BIF i samarbejde med DBU.
Fem trænere og lige så mange trænerassistenter sørger i år for at lære de 80 deltagere teknik og taktik i løbet af ugen.
Der trænes varieret med udgangspunkt i DBUs nye uddannelse for børne- og ungdomstrænere. Så selvom fodboldskolen ser lidt anderledes ud i år pga. Covid-19, venter der gode oplevelser i løbet af ugen.
I 2019 var hele 24.000 børn og unge på DBU fodboldskole, og 3.000 trænere/ trænerassistenter brugte en uge af deres ferie på at skabe gode øjeblikke.