Kategorier
Badminton BIF Bordtennis Fodbold Gymnastik Håndbold

Allersidste chance for kontingent-betaling

Afdelingerne skal have de sidste kontingenter ind nu. Jf. vedtægter skal kontingenterne falde senest 6 uger efter holdstart. Og der er vi ved at være for alle hold nu. Man er ikke medlem i BIF førend kontingentet er betalt ..og vi vil så gerne have, at I bliver lidt længere.. 😊
Senere på efteråret skal vi søge om medlemstilskud; og det kan vi kun søge (og modtage) for betalende medlemmer. Betaling af kontingent efter ansøgning om medlemstilskud er derfor dyrt for foreningen.
Kontingenterne bruges i afdelingerne bl.a. til:
-Udstyr/grej
-Uddannelse af trænere/hjælpetrænere og andre frivillige
-Hal- og evt. baneleje
-Evt. kamp- eller turneringsdeltagelse
-Evt. dommeraflønning
-og i Corona-tider ex. også håndsprit..
Kort sagt kan vi ikke drive gode idrætstilbud for både børn og voksne i lokalområdet, hvis vi ikke har vores betalende medlemmer.

Hjælp Solveig og hjælperne.. og alle de andre i BIF: HUSK kontingentbetalingen

Indgangen til al tilmelding og dermed kontingentbetaling er via BIF’s hjemmeside: I øverste menulinje findes de enkelte afdelinger; derunder en fane med “Hold og træningstider”; klik på denne og det relevante hold kan fremsøges.
Ved spørgsmål kan træneren, afdelingsformand m/k eller et bestyrelsesmedlem kontaktes.