Kategorier
BIF Gymnastik

Spoiler alert!

I BIF er vi vilde med børn!!!


Og vi har flere aktiviteter for de mindste og sødeste; håndbold, fodbold, badminton og gymnastik 🧒🏽🧒🏻👶🏻🤸‍♀️
Efterårssæsonen er ved at starte godt op og vi glæder os over de mange børn i foreningen!

I det tidlige forår efterlyste vi en ny træner til gymnastikholdet Kænguruerne (Forældre/Barn 1-3 år). Nu har vi fundet hende. Mød Lis hér – hun ved noget om både løver og drager – og så selvfølgelig noget om kænguruer!
“Jeg er massør, healer, qigong-instruktør og også uddannet pædagog. Jeg synes det er en fest at være sammen med de mindste børn og se dem udvikle sig. Jeg vil bl.a. tage afsæt i qigong-universet, hvor både drager, løver, tigre, skyer og bjerge hersker. Derudover er min tanke, at der vil indgå en del med rytmik, men alle sanser skal udfordres og stimuleres. Jeg håber det også kan være med til at inspirere forældrene til, hvad de kan med deres børn derhjemme.
Og så er jeg fortaler for fri leg – så børnene kan få lov at vise, hvad de kan. Selvfølgelig med en voksen i nærheden til at gribe dem, når deres vovemod bliver lige vel stort.”


Kategorier
BIF Gymnastik

Kænguruerne mangler trænere – hjælp os

🎶Stop den lille kænguru..🎵
Eet af gymnastikafdelingens dejligste hold er kænguruerne. Børn mellem 1-3 år i følgeskab med deres forældre mødes til leg og bevægelse een gang om ugen. Og det tilbud vil vi så gerne kunne blive ved med at have.

Men vi kan se, at vi efter sommerferien kommer til at mangle trænere. Vi leder derfor efter DIG 👀 som har lyst til at bruge tid med glade børn og forældre.
Der er INGEN krav til gennemførte træneruddannelser, en fortid som elitegymnast eller lignende. Forældre, bedsteforældre, ung hjemvendt fra efterskole eller under uddannelse; alle kan have værdi for os!
Vigtigst er en glæde for bevægelse, som du har lyst til at give videre til børn.

Vi tager os godt af dig som ny træner. Der vil være mulighed for div. trænerkurser, hvis du har lyst til at opstarte/udvikle dine træner-kompetencer.
I løbet af foråret vil der være mulighed for at følge det nuværende trænerteam, Jeanette og Lissa.
Og vi kan love dig, at børnene bliver glade for dig 😊

Send en mail til formand for gymnastikafdelingen Søren Hohwü, BrenderupIF.gymnastik@gmail.com, eller skriv sms til Søren tlf. 2327 2527 hvis du vil være med i fællesskabet.

Kategorier
BIF Gymnastik

Jumping Fitness

Instruktørerne bag Jumping Fitness i BIF har rigtigt travlt!

Interessen for jumping fitness er høj i Brenderup og omegn. Også uden for gymnastiksæsonen er der gang i trampolinerne. Heldigvis er endnu en instruktør netop uddannet. Sally vil i næste sæson introducere et juniorhold i aldersgruppen 10-15 år 💪🏼.
Udenfor gymnastiksæsonen finder man tilmeldingsmuligheder på Jumping Fitness’ egen Facebook side.

Kategorier
Badminton BIF Bordtennis Fodbold Gymnastik Håndbold

Nye corona-restriktioner

Middelfart kommune er omfattet af de særlige restriktioner med virkning fra d. 11/12. For træningen i BIF betyder dette:

Al indendørs idræt og foreningsaktivitet lukkes ned frem til 3. januar 2021. Dette omfatter både individuelle aktiviteter, holdaktiviteter og stævne- og turneringsaktiviteter.

Det er fortsat muligt at gennemføre træningsaktiviteter udendørs, så længe forsamlingsforbuddet på max 10 personer inkl. træner og øvrige retningslinjer overholdes.
De enkelte fodboldhold/trænere vurderer, hvorvidt den udendørs træning kan fortsætte henover julen.
Al indendørs fodboldtræning er ligesom gymnastik, håndbold, badminton og bordtennis lukket ned.

OBS: Myndighederne opfordrer til, at man tager restriktionerne fra sin hjemkommune med sig, hvis man krydser kommunegrænsen. Som eksempel: Hvis man bor i en af de 69 kommuner, hvor indendørs idræt er lukket, bør man ikke dyrke fitness eller spille håndbold indendørs i andre kommuner. Og hvis et barn, som bor i en af de 69 kommuner, hvor der max må være 10 børn til udendørs idræt, tager til en anden kommune, så gælder max 10-grænsen også for barnet i den anden kommune. Uanset at der i den anden kommune er en max-grænsen for børn og unge på 50.

Kategorier
Badminton BIF Bordtennis Fodbold Gymnastik Håndbold

Kontingent

Alle aktiviteter er nu opstartet / tæt på opstart. Betaling af kontingent skal ske senest efter 3. træning. Find dit hold her på siden..

Kategorier
Badminton BIF Bordtennis Fodbold Gymnastik Håndbold

Al aktivitet i BIF indstilles grundet covid-19 fra d.d.

Med baggrund i den seneste udmelding fra Statsministeriet har bestyrelsen og udvalgsformændene m/k nu valgt at lukke al aktivitet ned i Brenderup Idrætsforening fra d.d. og foreløbigt 14 dage frem.
Dette inkluderer træning, kampe og den planlagte generalforsamling.

Kategorier
Badminton Gymnastik

Nyt fra DGI

Juleaktiviteter for børn: GymnastikCamp i Søndersø (læs mere) og jul med fjerbold i Nyborg (læs mere)
Royal Run 2020. Læs mere