Kategorier
BIF Gymnastik

Spoiler alert!

I BIF er vi vilde med børn!!!


Og vi har flere aktiviteter for de mindste og sødeste; håndbold, fodbold, badminton og gymnastik 🧒🏽🧒🏻👶🏻🤸‍♀️
Efterårssæsonen er ved at starte godt op og vi glæder os over de mange børn i foreningen!

I det tidlige forår efterlyste vi en ny træner til gymnastikholdet Kænguruerne (Forældre/Barn 1-3 år). Nu har vi fundet hende. Mød Lis hér – hun ved noget om både løver og drager – og så selvfølgelig noget om kænguruer!
“Jeg er massør, healer, qigong-instruktør og også uddannet pædagog. Jeg synes det er en fest at være sammen med de mindste børn og se dem udvikle sig. Jeg vil bl.a. tage afsæt i qigong-universet, hvor både drager, løver, tigre, skyer og bjerge hersker. Derudover er min tanke, at der vil indgå en del med rytmik, men alle sanser skal udfordres og stimuleres. Jeg håber det også kan være med til at inspirere forældrene til, hvad de kan med deres børn derhjemme.
Og så er jeg fortaler for fri leg – så børnene kan få lov at vise, hvad de kan. Selvfølgelig med en voksen i nærheden til at gribe dem, når deres vovemod bliver lige vel stort.”